top of page

SAUNA & SAUNAGUS
Guidede saunaritualer med varme, æteriske olier og rolige intervaller

EN SANSELIGE SAUNA OPLEVELSE

SAUNA & SAUNAGUS - FÆLLES OPLEVELSE I SAUNAENS VARME

Saunagus er til dig, der vil opleve saunaen på en ny måde — i et roligt tempo, med guidning undervejs og uden krav om erfaring.

​

Jeg stiftede første gang bekendtskab med sauna som barn og siden med saunagus i 2008. Siden da har saunaen været et sted jeg vender tilbage til igen og igen — et enkelt rum med varme, stilhed og dufte fra æteriske olier.

​

Som certificeret saunagusmester guider jeg deltagerne gennem rolige gus-runder, hvor varme og udvalgte æteriske olier fordeles i saunaen. Mellem runderne er der pauser, så oplevelsen kan udfolde sig i sit eget tempo.

​

Mit fokus er at skabe et enkelt rum i saunaen, hvor du for en stund kan træde ud af hverdagens tempo og mærke varmen, duftene og den særlige stemning der opstår i rummet.

​

Mange deltagere beskriver oplevelsen som noget de ikke vidste de manglede — før de prøvede det.

HVAD ER SAUNAGUS 

Saunagus er en guidet saunaoplevelse, hvor varme og æteriske olier fordeles i saunaen gennem flere runder. Gusmesteren bevæger varmen rundt i rummet med håndklæde eller vifte, så varmen og duften fra olierne fordeles jævnt.

​

Hver saunagus session varer ca. 12-13 minutter og sessionen har en tydelig opbygning med flere gus-runder og pauser imellem kombineret med kolde dyp eller afkøling under bruser mellem hver session.

 

Kombinationen af varme, æteriske olier og stilheden i rummet skaber en sanselig sauna oplevelse med sin egen rytme og stemning.

SAUNAENS ROLLE I NORDISK KULTUR

Varme ritualer har i forskellige kulturer dannet ramme om pause, stilhed og skift i tempo. I den nordiske tradition er saunaen et enkelt rum — uden dagsorden, uden præstation.

​

For nogle bliver saunagus en fast del af ugens rytme. For andre er det et sanseligt afbræk, hvor tempoet sænkes og omgivelserne skifter.​

LOKATIONER

Jeg faciliterer løbende saunagus hos udvalgte samarbejdspartnere og lokationer. Se aktuelle datoer og arrangementer i kalenderen.

Saunagus.png
bottom of page