
HANDELS-
BETINGELSER
Sidst opdateret: april 2026
Disse handelsbetingelser gælder for booking og køb af ydelser via SlowSense. Alle ydelser er wellnessbaserede og tilbydes som en del af Slow Sense's sanselige konceptunivers.
Ved at gennemføre en booking eller et køb accepterer du nedenstående betingelser.
Slow Sense overholder gældende dansk lovgivning, herunder forbrugeraftaleloven og købeloven. Ingen dele af disse betingelser begrænser de rettigheder, du har som forbruger.
1. GENERELLE BETINGELSER
Disse handelsbetingelser gælder for alle bookinger og køb af ydelser via SlowSense.
2. PRISER OG BETALING
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms, medmindre andet er angivet.
Private (Reset Walks)
Betaling sker via Stripe ved online booking eller med MobilePay ved fremmøde. En booking anses for bekræftet, når betaling er gennemført og du har modtaget en bekræftelsesmail fra SlowSense.
Workshops og Saunagus
Nogle ydelser, herunder workshops og saunagus, faciliteres i samarbejde med eksterne partnere. Ved booking gennem en samarbejdspartner gælder den pågældende partners handelsbetingelser, herunder betaling, aflysning og refundering. Slow Sense er facilitator og ikke bookingansvarlig for disse arrangementer.
3. FORTRYDELSESRET
For tjenesteydelser med en fastsat dato — herunder Reset Walks — gælder fortrydelsesretten frem til aftalens påbegyndelse, jf. forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2. Hvis du ønsker at udnytte fortrydelsesretten, skal du kontakte os skriftligt på hej@slowsense.dk inden aktiviteten finder sted.
4. AFLYSNING OG REFUNDERING
Aflysning fra deltagers side — Reset Walks
-
Aflysning skal ske skriftligt til hej@slowsense.dk senest 48 timer før aktiviteten.
-
Ved aflysning senere end 48 timer før, eller ved udeblivelse, refunderes beløbet ikke.
-
Ved aflysning inden for fristen tilbydes fuld refundering eller ombooking til en alternativ dato.
Aflysning fra Slow Sense's side
-
Ved aflysning fra vores side kontaktes du via den e-mail, du har booket med.
-
Du tilbydes enten fuld refundering eller mulighed for at deltage på en alternativ dato.
Workshops og Saunagus
Aflysnings- og refunderingsbetingelser følger den eksterne partners vilkår. Slow Sense kan ikke holdes ansvarlig for aflysninger hos samarbejdspartnere.
Force majeure
Slow Sense kan ikke holdes ansvarlig for aflysninger eller ændringer som følge af force majeure, herunder naturkatastrofer, vejrforhold, sygdom eller andre forhold uden for vores kontrol.
5. HELBRED OG EGNETHED
Det er altid deltagerens eget ansvar at vurdere fysisk og mental egnethed til at deltage i aktiviteter.
Slow Sense anbefaler, at du rådfører dig med en sundhedsprofessionel, hvis du er i tvivl om din helbredsmæssige tilstand. Slow Sense kan ikke holdes ansvarlig for helbredsproblemer, der opstår under eller efter deltagelse.
Visse aktiviteter, herunder Reset Walks i koldt vejr, kan være krævende for kroppen. Deltager du trods helbredsmæssige forbehold, sker det på eget ansvar.
6. MINDREÅRIGE
Vores ydelser er rettet mod voksne. Deltagelse for personer under 18 år forudsætter forældres eller værges skriftlige samtykke. Ved tilmelding bekræfter deltageren at være fyldt 18 år eller at have det nødvendige samtykke.
7. ANSVAR OG RISICI
Deltagelse i aktiviteter sker på eget ansvar. Slow Sense fraskriver sig ansvar i det omfang, det er tilladt ifølge dansk lovgivning.
Slow Sense kan ikke holdes ansvarlig for personskader, sygdom, tabt arbejdsfortjeneste eller materielle skader, der måtte opstå under eller efter deltagelse. Ved grov uagtsomhed eller forsætlig misligholdelse fra Slow Sense's side påtager vi os dog det juridiske ansvar.
8. REKLAMATION OG KLAGEADGANG
Eventuelle reklamationer skal fremsættes skriftligt til hej@slowsense.dk senest 14 dage efter aktiviteten.
Kan en tvist ikke løses direkte, kan du klage til:
-
Forbrugerklagenævnet via naevneneshus.dk
-
EU's online klageportal via ec.europa.eu/odr
9. EJENDOMSRET OG OPHAVSRET
Alt indhold på SlowSense.dk er beskyttet af ophavsret og må kun anvendes til privat, personlig brug. Indholdet må ikke kopieres, distribueres eller anvendes kommercielt uden forudgående skriftligt samtykke fra
Slow Sense.
10. BEHANDLING AF PERSONDATA
Slow Sense behandler persondata i henhold til GDPR og gældende dansk lovgivning. Læs vores Privatlivs- og Cookiepolitik for yderligere information.
11. ÆNDRINGER I HANDELSBETINGELSER
Slow Sense forbeholder sig retten til at ændre handelsbetingelserne. De gældende betingelser vil altid være tilgængelige på SlowSense.dk.